En tur igennem Samaria kløften er et ”must” når man besøger Kreta! Kløften, som er ca. 17 km lang, er Europas længste kløft og på turen igennem det skiftende terræn i kløften oplever man både frodigt planteliv og flere forskellige landskaber. Første stop på turen er ved en lille restaurant, hvor der er mulighed for at købe morgenmad, og derefter begiver vi os ud på den smukke vandring gennem kløften, for til sidst at ende ved havet, hvorfra vi sejler tilbage til vores udgangspunkt, hvor bussen venter på at køre tilbage til hotellet.
Måltider/drikkevarer ikke inkl.
Vær opmærksom på, at turen ikke er egnet for gangsbesværede, og at det i højsæsonen bliver meget varmt.
Medbring fornuftigt fodtøj, solcreme, solhat/kasket og snacks, frugt eller lign.