A-Z
Ambassade/Konsulat
Den danske ambassade i Athen:
Mourouzi 10, 4.sal GR-106 74 Athen
Tlf. +30 210 725 6440
Email: [email protected]
Man – fre 10:00-15:00
Dansk konsul på Rhodos
Konsul George Tselios
Assistent Natalie Pilatakis
Tlf. +30 22410 96430
Email: [email protected]
Email: [email protected]
Telefontid: Tirsdag og torsdag kl. 10:00 – 14:00
Besøgstid efter aftale.
Apotek – Apotek på græsk hedder ”Farmakion” og er illustreret med et grønt eller rødt kort på skiltene. Der er altid et apotek som har åbent døgnet rundt. Også om søndagen og i helligdagene. Hvilket apotek der har åbent kan man se på det nærmeste apotek hvor der er et skilt i døren som henviser til et døgnapotek.
Badning – Først og fremmest skal du huske solcremen når du bader eller solbader. Solen er meget stærkere end i Skandinavien. Undgå solbadning mellem 12-15 hvor solen er stærkest. Ved badning i havet skal du være opmærksom på at der på nogle af strandene kan være store bølger og stærk understrøm. Hold derfor altid øje med flagene på strandene. Ved gult flag skal du være ekstra forsigtig og ved rødt flag anbefales det ikke at svømme.
Bank – De fleste banker har åbent mandag til fredatg 09:00 – 14:30 og har lukket i weekenden. Der findes hæveautomater spredt over hele byen og også ved hotelområderne. Husk at der opkræves et gebyr af din egen bank for hver gang du hæver. Undgå at tage imod hjælp fra fremmede når du hæver penge, og lad ikke nogen se din pinkode. Maximumbeløbet for hævninger kan variere fra bank til bank.
Busser – Busserne på Rhodos er af god standard og er billige at benytte. Busstationen ligger ved Mandrakihavnen og du kan med fordel købe din busbillet i en kiosk el. minimarked inden du stiger ombord. Stoppesteder ligger langs hovedvejen og er markerede med busskilte eller et busskur.
Drikkevand – Vi anbefaler ikke at du drikker vandet fra vandhanen. Da postevandet på Kreta indeholder en anden bakterieflora end den vi er vant til i Skandinavien, anbefaler vi at du køber vand på flaske. Husk at drikke rigeligt med vand – hver dag!
Forlængelse af ferien – Hvis du ikke synes, at du har fået nok sol og varme, og ikke føler dig klar til at rejse hjem til kolde Danmark, anbefaler vi dig at kontakte din rejseleder for at høre om muligheden for at købe en ny hjemrejsebillet og eventuelt forlængelse af hotelopholdet.
Hjemrejsetider – 24 timer inden hjemrejsen kan du finde dit afhentningstidspunkt fra hotellet på hjemrejse.mixxtravel.dk Skriv dit bookingnummer og hjemrejsedato og du vil se hvad tid bussen kommer og henter dig/jer fra hotellet.
Hotelregler – Ifølge internationale hotelregler skal der være ro på hotellet efter kl. 23:00. Vær opmærksom på, at kun få hoteller stiller håndklæder til brug ved pool og strand til rådighed.
Internet – Trådløst internet (wifi) findes på de fleste hoteller. Vær dog opmærksom på at forbindelsen almindeligvis er både langsom og ustabil, og at det ikke er muligt at streame film og lign.
Kirker – Kirkerne er åbne for alle. Hvis du vil besøge en kirke, skal du huske, at skuldre, knæ og ankler bør være tildækkede.
Markeder – Det største og mest populære marked på Rhodos hedder Agios Dimitris, og ligger ved kirkegården i den gamle bydel. Markedet er åbent hver onsdag og lørdag, og her sælges blandt andet frugt og grøntsager. Der er også et mindre marked om torsdagen i Rhodos by ved Diagoras Stadion. Markederne er åbne mellem 07:30 – 14:30.
Nødvendige tlf. numre
Ambulance – 166
Brand – 199
Politi – 100
Alarmcentral – 112
Husk at du i nødsituationer kan ringe til vores personale på +30 693 117 6252 alle døgnets timer.
Sikkerhedsboks – Vi anbefaler, at du benytter sikkerhedsboksen på dit værelse eller i receptionen til opbevaring af bl.a. pas og andre værdigenstande. Undgå at lade værdigenstande ligge frit tilgængeligt på værelset eller i lejligheden. Mixx Travel / hotellet dækker ikke tabte/mistede værdigenstande.
Shopping – Vil man shoppe, findes der både hyggelige markeder, bazargader og større kæde-butikker, alt efter hvor på Rhodos man befinder sig. Der kan være penge at spare på varer som guld & sølv, læder, vævede tæpper, og keramik. Af madvarer er Kreta i sær kendt for sin oliven og olivenolie samt sine fantastiske oste. I højsæsonen har de fleste forretninger i hotelområderne åbent fra morgen til sen aften.
Solen – Solen i Grækenland er meget stærkere end hjemme i Danmark. Derfor er det meget vigtigt, at du anvender solcreme med høj beskyttelsesfaktor. Glem heller ikke at drikke rigeligt med vand. Som tommelfingerregel siger man, at man skal drikke 1 liter vand pr. 10 grader. Undgå solen når den er stærkest mellem kl. 12-:00 – 14:00.
Solsenge – På de fleste strande kan du leje en solseng og parasol. Når du lejer dem, har du dem hele dagen. Dette betyder dog ikke, at du kan forlade stranden og komme tilbage flere timer senere, og forvente, at du ikke skal betale igen. Husk derfor at aftale med udlejeren hvis du er væk i længere tid og vil komme tilbage senere.
Sygehus og læge – Hvis du skulle være så uheldig at blive syg eller komme til skade under din ferie anbefaler vi at tage kontakt til vores personale så vi kan hjælpe med kontakten til en læge eller et sygehus. Du kan også søge hjælp i hotellets reception. Husk altid at have pas og forsikringsnummer/forsikringspolice ved hånden. Du er altid velkommen til at kontakte guiden for råd og vejledning.
Strande – Rhodos er kend for sine smukke strande. Der er strande overalt på øen, så det er let at finde en strand der passer lige til dig. Læs mere om strandene på Rhodos i afsnittet ”Om Rhodos”.
Taxa – Taxaerne er hvide og blå og kører på taxameter. Vær opmærksom på, at chaufføren starter taxameteret. Skal du køre længere strækninger kan det være en god idé at aftale en pris med taxachaufføren. Du kan altid bede receptionen om at bestille en taxa.
Telefon – Skal du ringe hjem til Danmark skal du ringe 0045 eller +45 inden du indtaster telefonnummeret. Skal du ringe fra en dansk telefon til et græsk nummer skal du taste 0030 eller +30 før du indtaster telefonnummeret.
Tidsforskel – Dansk tid + 1 time. Når klokken er 12:00 i Danmark er den 13:00 på Rhodos.
Valuta – Valutaen i Grækenland er Euro. De fleste steder accepterer de mest gængse betalingskort, dog kan det være en god idé at have lidt kontanter i lommen til mindre køb i kiosken, til busbilletter og til taxa. Vi anbefaler, at du kun veksler kontanter på godkendte vekselkontorer eller i banken.