Shopping på Kreta

Skal i shoppe i løbet af jeres ophold på Kreta, er der rig mulighed for dette. Her er både små hyggelige markeder, livlige basargader og større butikskæder i Heraklion. Husk på, at nogle butikker holder siesta, eller kun holder åbent om for- eller eftermiddagen nogle dage.

Markeder
I de fleste byer arrangeres der lokale markeder. Nogle markender sælger kun traditionelle varer, såsom grøntsager, olivenolie, krydderier, kød og fisk. De større ”turist”markeder sælger også tøj, keramik og læder. Den store markedshal i Chania holder åbent mandag til lørdag, og sælger alt fra fisk og grøntsager til oste og krydderier. Selvfølgelig er der også mulighed for at købe græske souvenirs.

Shopping i Chania
Den bedste shopping finder du selvfølgelig i Chania. Besøg den gamle by for at slentre rundt i de små, hyggelige butikker, køb lædervarer på ”lædergaden” eller kig forbi den store markedshal ”Agora”.

Køb med hjem
Hvis du vil have en bid af Kreta med hjem, bør du købe en god olivenolie, en flaske lokal vin eller måske en smuk keramikskål til at spise din græske youghurt i. Men en ting du absolut ikke må gå glip af at købe med hjem, er Kretas verdensberømte honning!