Shopping i Alanya

Alanya byder på mange gode indkøbsmuligheder – uanset om du foretrækker at handle i basaren, på et marked eller i almindelige butikker og indkøbscentre. Her kan du læse mere om vores bedste tips til shopping.

Markeder
At besøge et marked i Alanya er et must for alle der elsker shopping. I centrum af Alanya er det markedsdag tirsdag og fredag. Markedet om fredagen er en farverig oplevelse med sine farverige stande der bugner med frugt og grønt som man ikke må gå glip af. Markedet om tirsdagen er delt op i to dele, og her bliver der solgt alt mellem himmel og jord. Om mandagen er der marked i Oba og om onsdagen i Konakli og Avsallar. Et marked er det bedste sted at finde ud af, hvor dygtig du er til at prutte om prisen!

Guld og smykker
Priserne på guld og sølv er gode, da skatterne er lavere og arbejdskraften er billigere i Tyrkiet end derhjemme. Kvaliteten er høj, og guldet er som regel 14 karat, men man også købe smykker i 18 og 24 karat.

Indkøbscenter
I Oba ligger Alanyum, Alanyas største indkøbscenter. Hvis i bor i eller omkring Konakli kan i også besøge indkøbscentret Time Center. Hvis i vil en tur til Antalya findes her flere store indkøbscentre med kendte brands og butikskæder.

Briller
Det er billigt at købe briller i Tyrkiet. Prisen kan være op til halvdelen sammenlignet med derhjemme. Hvis du ikke har en synsprøve med fra Danmark, kan du få lavet en i Alanya. I Tyrkiet er det ikke en optiker der foretager synsprøven, men derimod en øjenlæge, og det foregår i princippet på samme måde som hjemme.

Gratis transferservice: Flere af vores samarbejdspartnere tilbyder gratis transport fra de fleste hoteller. Spørg din guide for yderligere information, og hvis du ønsker at bestille transport.